Stress og Udbrændthed Artikel

Føler du et for stort tidspres - og har du ikke positive forventninger til, at det bliver bedre? Har du overarbejde hele tiden? Er der problemer i samarbejdet med alle de andre, både over og under dig?

Er ledelsen for dårlig, og sker der forskelsbehandling af dig og andre?
Forventer ledelsen for meget af dig, uden at bakke dig op og støtte dig?
Har du ikke mulighed for at leve op til dine egne idealer vedrørende kvalitet i arbejdet og kommunikationen med andre?

SÅ ER DET HER, DU SKAL SØGE EFTER ÅRSAGEN!

Gør du det i tide, er der håb for både dig, familien og firmaet.

Sundhed er svulmende livskraft, livsmod, livslyst og livsglæde. Det er at ha' det godt med sin krop, sit sind, sine medmennesker, sin kultur, sit arbejde og sin sjæl. Du bør kunne føle, at du har et godt livsgrundlag, og at det ikke er tilfældigheder, der styrer din tilværelse.

Selvfølgelig vil vi alle helst være sunde, men i den forjagede og materialistiske tid, vi lever i og selv gør den til, kan vi ikke undgå at blive udsat for negativ stress, for psykiske, legemlige og sociale belastninger. Er disse mere voldsomme, bliver vi kastet ud i kriser, hvis vores bærekraft er for lille.

Er de vedvarende, og føler vi, at vi er magtesløse overfor dem, bliver vi let udbrændte.

Stress kan ikke undværes. Det er det, der får folk til at præstere noget, til at holde sig igang, beskytte familien og få klaret de mest presserende problemer. Det stimulerer og aktiverer. Men begynder der at komme legemlige eller psykiske symptomer, det englænderne kalder distress, så er det tegn på, at belastningerne overstiger bærekraften.

Typiske stress-symptomer er rastløshed og angst, problemer med at huske og koncentrere sig, problemer med at falde i søvn og mareridt om natten. Muskelømhed, tænderskæren og spændingshovedpine.

Træthed, der oftest skyldes psykosociale belastninger. Desuden symptomer fra maven.

Lad være med at ignorere dine symptomer på stress. Det er din røde advarselslampe, der er blevet tændt, fordi du er på en farlig kurs. Bruger du beroligende tabletter eller alkohol, lægger du en sten på din sikkerhedsventil og risikerer en eksplosion.

Kommer der kraftige symptomer på stress, udover en kortere periode, så er det på tide at overveje din livssituation. Er det, du arbejder med, tilstrækkelig værdifuldt til at sætte helbred og familie over styr for? Hvad er der egentlig galt? Hvad kan du gøre?

Sørg for at tanke op med glæder og trivsel i din fritid. Og tag dig tid til den. Ikke mindst skal der være tid til familien. Hold mørkning hver dag med dem, fx ved at gå en tur sammen, spille ludo sammen eller bare sidde og snakke om, hvad hver især har haft af oplevelser og glæder dagen igennem. Tænk over, hvad du gerne vil huske med glæde fra den dag, der er ved at være slut.

Danskere er sådan skruet sammen, at vi har meget svært ved at sige nej, hvis vi bliver bedt om at gøre noget, arbejde over, tage arbejde med hjem.

Siger vi alligevel nej, så ødelægger vi vores fritid med at tænke på, at vi måske alligevel skulle have sagt ja. Ungerne mærker også klart, hvis man tænker på sit arbejde, når man er sammen med dem.

Hver gang, du har sagt nej og haft en fornuftig grund til det, fx at du vil glæde dig selv og din familie på en eller anden måde, så sig nej og glæd dig over, at du har skabt positive muligheder for trivsel for dig og dine. Danskerne er arbejdsnarkomaner. De har deres arbejde, fritidsarbejde, deres sorte arbejde og deres måneskinsarbejde! Så hvornår bliver der tid til at lege, at elske, at læse, til familien og vennerne?

Planlæg din dag, så du kender dine mål. Skriv ned, prioritér og arbejd dig gennem listen. Det går langt lettere, end du tror. Det værste stress kommer, når man ikke kan overskue alle sine opgaver.

Hvis du gør et godt stykke arbejde, er rimeligt venlig og samarbejdsvillig, så kan du godt tillade dig at stå fast på kravet om rimelige arbejdsvilkår. Chefen kan aldrig væresikker på, at alle dem, der står uden for døren og venter på dit job, er lige så gode til det, som du er. Så du skal ikke være bange for at blive fyret. Tværtimod skaber det respekt om dig, at du kan markere dig og ikke finder dig i urimeligheder.

At du ikke kun er professionel og lavet af rustfrit stål, men at du også er et menneske. Snak med dem.

Bed selv om hjælp. Ved at bede et andet menneske om hjælp giver du det menneske en gave. Du giver det din tillid og siger:"Jeg har brug for dig, du er et værdifuldt menneske for mig" (Sartre). Man bliver glad for dem, man får lov til at hjælpe.

Håb på påskønnelse / anerkendelse af dit arbejde! Hvis du har udført et godt stykke arbejde, og ingen skønner på det, så er det måske et forkert sted du arbejder. Eller du har får dårlig en chef. Påskøn selv de mennesker, du arbejder sammen med. Husk, du er selv en vigtig del af det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads.

Da Hippocrates' kone var blevet træt af sin (udbrændte?) mand, fik hun det råd at lære ham at plukke blomster. For at kunne plukke blomster, er man nødt til at bevæge sig ud i naturen, "den store læge", hvorved man får motion. Man får øje for naturens skønhed, ro i sindet, glæde ved at finde og plukke blomsterne. Og man kan så få glæde ved at forære blomsterne til nogen, der ikke selv kan komme ud og plukke.

Også i overført betydning skal man lære at plukke blomster. Fx ved at kunne tage imod ros uden at træde sig selv over tæerne og blive forlegen ved det. Mange, især kvinder, har så lidt selvtillid, at de ikke føler, at de har lov til at glæde sig over ros. Selvaccept er vigtig. "Du skal elske din næste som dig selv". Men selvfølgelig ikke stå dagen lang foran spejlet og elske dig selv.

Det er kun et problem, hvis du ikke vil indrømme det.
Få et godt grin sammen med kolleger og ansatte. Humor er et utrolig godt lægemiddel og er med til at bevare din arbejdsglæde.

Træk vejret dybt tre gange og SMIL!