Undgå vinterdepressionen Artikel

"En effektiv form for behandling er lysterapi med en lampe på 5000 lux, hvor man skal sidde en time foran lampen hver morgen i 14 dage. Det er en behandling man hurtigt kan begynde, hvis man kan mærke at der er noget på vej, og så er det noget, som virker utrolig hurtigt. Det man derudover selv kan gøre er, at huske jævnligt at gå en lang tur midt på dagen, hvor der er mest lys. Mange med tendens til vinterdepression vælger også at holde en lang ferie sydpå om vinteren, i stedet for om sommeren, fordi de så får mere lys og mere varme", siger Henrik Dam.

Læs også: Lysbehandling ved vinterdepression - sådan gør du

Lamperne kan købes mange steder og er nemme at transportere, så man kan foretage behandlingen hjemme hos sig selv. Derudover har mange læger lysterapi-lamper, som de kan låne ud til deres patienter. Henrik Dam understreger dog også, at det er vigtigt at huske at gå til lægen først, hvis man føler sig træt og depressiv om vinteren: "Først og fremmest skal man gå til lægen, og få konstateret, at der ikke er noget andet galt, for eksempel en stofskiftesygdom, eller en reel dyb depression. Lægen vil nok anbefale lysterapi, hvis andre sygdomme bliver udelukket, før man overvejer medicinsk behandling, fordi lysterapi er så effektivt og ikke har nogle bivirkninger".

Behandling med lysterapi hjælper ikke på andre typer af depressioner, men er til gengæld uhyre effektiv over for vinter-depression. Lamperne til lysbehandlingen er særligt fremstillet til at behandle vinterdepression, og det er derfor ikke ligegyldigt, hvilken lampe man sætter sig foran.

Kasper Tingkær, som er sekretariatsleder i Depressionsforeningen, mener, at et af hovedproblemerne for vinterdepressive, såvel som for depressive, er, at de er flove over deres sygdom, og ofte ikke vil erkende den, eller fortælle familie og venner om den. Samtidig søger de måske heller ikke hjælp til at komme igennem den, selvom en vinterdepression kan betyde meget for et menneskes psykiske og sociale formåen.

"Hvis man er stærkt vinterdepressiv, kan man ikke få sin hverdag til at hænge sammen og passe sit arbejde", siger Kasper Tingkær og understreger, at den manglende søgen efter hjælp oftest kan skyldes, at de vinterdepressive ikke ved hvilken form for hjælp der findes. "Vores forening søger først og fremmest at skabe et netværk for vores medlemmer til andre medlemmer, så man herigennem kan snakke med andre med samme erfaring, og søge trøst i hinanden. Meget af den terapeutiske funktion er, at man kan se andre, som har det ligesom en selv".

Desværre er der ikke nok mennesker, som kender til Depressionsforeningen, og som er klar over, hvad den kan hjælpe med. "Et af problemerne for folk med vinterdepression er at indrømme sygdommen over for sig selv og andre, og samtidig ved de måske ikke rigtig, hvad de skal gøre. Vi er desværre en alt for lille forening, fordi der sidder så mange derude og ikke ved at vi findes og kan hjælpe dem med et godt netværk, oplysning og støtte", siger Kasper Tingkær.

Det er ikke fastlagt, hvad der forårsager vinterdepression, men man mener, at signalstoffet serotonin er indblandet. Serotonin hjælper nervecellerne i hjernen med at kommunikere med hinanden. Antidepressiv medicin som SSRI-præperater (Specific Serotonin Reoptake Inhibitors) går netop ind og påvirker serotonin i hjernen, så kommunikationen mellem hjernecellerne bliver bedre. "Man ved ikke med sikkerhed, hvad der forårsager en vinterdepression, men signalstoffet serotonin har nok en stor indflydelse. Det bygger på, at man ved, at SSRI-præparater, det man kalder lykkepiller, som øger mængden af serotonin i hjernen, bedrer den vinterdepressive tilstand. Mængden af serotonin i hjernen har altså indflydelse på humøret.

Derudover ved man også, at hvis man fjerner aminosyren tryptophan fra kosten, som er en af byggestenene til serotonin, så bliver den vinterdepressive tilstand forværret", fortæller Henrik Dam. Derfor er det også muligt at behandle en vinterdepression med antidepressiv medicin, men lysterapien er som regel meget virksom, og noget man i første omgang forsøger sig med.

Man ved ikke hvorfor eller hvordan lysterapien virker på vinter-depression, men man har i den sammenhæng interesseret sig meget for hormonet melatonin, fordi man har målt, at der kommer 50 gange mere melatonin i blodet, når det bliver mørkt. Der foreligger dog ikke nogle undersøgelser, der underbygger en sammenhæng mellem dette hormon og udviklingen af vinterdepression, siger Henrik Dam. Melatonin udskilles fra koglekirtlen i hjernen, og produktionen af melatonin hører op, når øjet registrerer lys.

Vinterdepression bliver mere og mere hyppigt blandt befolkningen jo højere oppe nordpå, man kommer. I Danmark menes 5 af befolkningen at lide af alvorlig vinterdepression, mens tallet er helt oppe på 10 i Nordnorge. Samtidig finder man næsten ikke vinterdepression sydpå, som for eksempel ved middelhavet.

Det er svært at dele folk op i helt klare kategorier mellem 'har' og 'ikke har' vinterdepression, siger Henrik Dam, og der vil derfor være en stor mellemgruppe, som i en eller anden grad lider af 'vintertræthed', men hvor man ikke kan kalde det en alvorlig vinterdepression. "Cirka 1/3 af Danmarks befolkning mærker aldrig noget til vinterdepression. Og der er jo en glidende overgang mellem dem, der har det i meget svær grad, og dem, som slet ikke har vinterdepression", siger Henrik Dam.

Det er typisk unge kvinder, som lider af vinterdepression. Omkring ¾ af alle dem, som får vinterdepression, er kvinder under 45 år. Samtidig mener man, at generne kan være involverede. "Enkelte genetiske undergrupper har mærkbart mindre vinterdepression. For eksempel har omkring 1 islændinge vinterdepression, selvom de bor så højt nordpå. Efterkommere af islændinge, der immigrerede til Canada omkring århundredeskiftet, har stadig meget lav hyppighed af vinterdepression, selvom befolkningen i Canada generelt har en væsentlig højere hyppighed, så det tyder på, at der er et genetisk element i det", siger Henrik Dam.