Det normale blodtryk
Hjertet pumper regelmæssigt iltmættet blod ud i arterierne (pulsårerne). Dette når ud til alle organer og væv i kroppen, hvor ilten bliver brugt. Det iltfattige blod føres tilbage til hjertet med venerne (blodårerne). Det iltfattige blod pumpes ud i lungerne, hvor det afgiver kultveilte (CO2) som udåndes. Det nu CO2 fattige blod kan så optage den ilt, vi har fået i lungerne ved indåndingen.
Læs også: Hjertesvigt - det dårligt pumpende hjerte
Hjertet er en muskel, hvis primære formål er at trække sig sammen, og derved pumpe blod ud af hjertet til kredsløbet og videre til alle organerne. Det tryk, som hjertet danner på blodkarene når det pumper, kaldes blodtrykket. Trykket måles i, hvor mange millimeter kviksølv det kan "løfte". Der måles to blodtryk. Det systoliske (den høje værdi) tryk fremkommer, når hjertet trækker sig maksimalt sammen og pumper blod ud i pulsårerne. Det diastoliske (den lave værdi) blodtryk måles, når hjertet slapper af og fyldes med blod fra de store vener. Man skriver det som f.eks. 120/80 mm Hg, og det læses 120 over 80 mm kviksølv.
Et normalt blodtryk ligger med det systoliske tryk i intervallet 100-140 og med det diastoliske tryk i intervallet 60-90. Med alderen bliver pulsårene stivere og mindre eftergivelige. Derfor kan blodtrykket stige, og det er ikke unormalt at have et systolisk blodtryk på omkring 150 mmHg i 70 års alderen.
Blodtrykket ændrer sig alt efter hvad vi foretager os, og det er ikke unormalt at have et højere blodtryk end det i normalområdet når man for eksempel er aktiv. Det er et forhøjet hvileblodtryk, der er uønsket og potentielt farligt. Når blodtrykket omtales blandt fagfolk, er det underforstået at, der er tale om blodtryk målt i hvile.
Læs også: Lavt blodtryk (Hypotoni, Hypotension)
Blodtrykket er individuelt, og varierer fra person til person. Man kan udover et forhøjet blodtryk også have lavt blodtryk. Kost og ernæring, motion og rygestop spiller en central rolle i at opretholde et normalt blodtryk.
Måling af blodtrykket
Blodtrykket måles i overarmens arterie med et blodtryksapparat. En manchet lægges rundt om armen, og pumpes op til en trykværdi over det forventede blodtryk. Pulsåren afklemmes fuldstændigt. Ved at lukke luften langsomt ud af manchetten, kan lægen med stetoskop i albuebøjningen høre, hvornår pulsen (blodet) kommer tilbage, og aflæse trykket på en måler.
I dag kan det gøres automatisk, og der findes små elektroniske hjemme-blodtryksmålere. Det er vigtigt, at armen, og dermed også manchetten, er i samme højde som hjertet, når trykket måles, ellers kan det give en misvisende værdi.
Får man taget sit blodtryk hos lægen, skal denne første gang måle trykket i begge arme, da der kan være forskel på blodtrykket fra arm til arm. Efterfølgende skal trykket måles i den arm med det højeste tryk.
Læs også: Blodprop i hjertet
Det er vigtigt, at blodtrykket måles i hvile, efter at man f.eks. har ligget ned i ca. 5 min. Man bør ikke have drukket kaffe eller have røget tobak umiddelbart inden.
Nervøsitet øger blodtrykket
Mange kan blive nervøse, når de skal til læge, og nervøsitet hæver blodtrykket (white coat effekt). Blodtrykket skal derfor kontrolleres jævnligt over nogle måneder før evt. blodtrykssænkende behandling startes.