Sure opstød, hvor man kan smage det sure maveindhold, opstår hvis mavesyrerefluksen når helt op i svælget eller munden. Så godt som alle mennesker har prøvet at have halsbrand eller sure opstød. Men de fleste mennesker er kun sjældent genereret af symptomerne. For en del mennesker forekommer symptomerne hyppigt, hvilket er meget generende men ikke nogen farlig tilstand. Tendensen til halsbrand og sure opstød kan være forbigående men er ofte et permanent problem. Heldigvis er behandlingen enkel og effektiv.
Nogle mennesker har andre symptomer i forbindelse med mavesyrerefluks. Øvre mavesmerter og synkebesvær er de hyppigste.
Læs også: Kom selv din halsbrand til livs
Nogle mennesker har andre symptomer i forbindelse med mavesyrerefluks. Øvre mavesmerter og synkebesvær er de hyppigste.
Læs også: Kom selv din halsbrand til livs
Skader i spiserøret
Er der gennem lang tid megen mavesyrerefluks kan der opstå slimhindeskader i spiserøret. Slimhindeskaderne viser sig oftest som »røde striber« i slimhinden, spiserørskatar.
Slimhindeskaderne kan udvikle sig til sår i slimhinden. Sår i spiserøret behøver ikke at give symptomer i sig selv. Småblødning fra såret kan vise sig som tjære-sort afføring eller blot symptomer på kronisk blodmangel.
I nogle tilfælde opstår egentlig spiserørsforsnævring. Det viser sig ved at maden har tendens til at sidde fast i spiserøret når man spiser.
Andre skader som følge af mavesyrerefluks kan være hæshed og natlig hoste.
Slimhindeskaderne kan udvikle sig til sår i slimhinden. Sår i spiserøret behøver ikke at give symptomer i sig selv. Småblødning fra såret kan vise sig som tjære-sort afføring eller blot symptomer på kronisk blodmangel.
I nogle tilfælde opstår egentlig spiserørsforsnævring. Det viser sig ved at maden har tendens til at sidde fast i spiserøret når man spiser.
Andre skader som følge af mavesyrerefluks kan være hæshed og natlig hoste.
Ventilmekanismen
Den nederste del af spiserøret passerer gennem et snævert hul i den flade muskelplade, der kaldes mellemgulvet. Mellemgulvet presser således spiserørets sammen udefra, således at spiserøret er mere snævert for neden. I det samme område sidder spiserøret egen lukkemuskel. Indsnævringen i spiserøret og lukkemusklen udgør til sammen en ventilmekanisme der netop er placeret der hvor spiserøret munder ud i mavesækken.
Når man synker, presses spiserørets indhold af væske og føde ned mod mavesækken ved hjælp af sammentrækninger i spiserøret.
Ventilmekanismen sikrer at maden kan passere fra spiserøret til mavesækken,- og samtidig forhindrer den maveindholdet i at skylle opad i spiserøret.
Når man synker, presses spiserørets indhold af væske og føde ned mod mavesækken ved hjælp af sammentrækninger i spiserøret.
Ventilmekanismen sikrer at maden kan passere fra spiserøret til mavesækken,- og samtidig forhindrer den maveindholdet i at skylle opad i spiserøret.
Spiserørsbrok
Spiserørsbrok er betegnelsen for, at det øverste af mavesækken er gledet op gennem det snævre hul i mellemgulvet.
Herved er spiserøret ikke snævert for neden som normalt. Derfor er spiserørets ventilmekanisme svækket, og der er risiko for problemer med mavesyrerefluks.
De fleste, der lider meget af mavesyrerefluks, har spiserørsbrok. Men man ved også at der er mange mennesker der har spiserørsbrok men som ikke mærker noget til det.
Herved er spiserøret ikke snævert for neden som normalt. Derfor er spiserørets ventilmekanisme svækket, og der er risiko for problemer med mavesyrerefluks.
De fleste, der lider meget af mavesyrerefluks, har spiserørsbrok. Men man ved også at der er mange mennesker der har spiserørsbrok men som ikke mærker noget til det.
Årsager
Det er ikke altid at man kan forklare, hvorfor en bestemt person har problemer med mavesyrerefluks. Tendensen til mavesyre refluks kan dog skyldes én eller flere af nedenstående årsager:
- Spiserørsbrok
- Graviditet
- Udspilning af mavesækken især efter måltider
- Visse fødeemner: F.eks. chokolade, pebbermynte, fede måltider m.fl.
- Visse drikkevarer, især alkoholiske
- Overvægt, hvor bughulefedtet presser mavesækken sammen
- Rygning
- Nogle sjældne bindevævssygdomme
- Visse typer medicin
- Foroverbøjet eller liggende stilling, så væsken har tendens til at glide opad
Gode råd
Tendens til mavesyrerefluks kan nedsættes ved at sætte ind over for de faktorer som man har erfaring for at kunne udløse symptomerne. Der er ikke videnskabelig dokumentation for alle råd, men har man selv erfaring for at der er en sammenhæng med bestemte faktorer, er det vigtigt selv at gøre en indsats. Nogle af de mest effektive råd er:
- Tab dig i vægt
- Nedsæt dit alkoholforbrug
- Undgå store og fedtholdige måltider
- Undgå fødeindtagelse i de sidste 2-3 timer før du skal ligge (og sove)
- Undgå stramtsiddende tøj
- Undgå de fødeemner og drikkevarer du selv har erfaring for giver halsbrand
- Brug ekstra hovedpuder om natten eller anbring hovedenden af sengen 20 cm højere end fodenden (f.eks. med et par bøger under hovedgærdets sengeben)
- Undgå visse typer medicin. Især acetylsalisylsyre og såkaldte NSAID præparater. Nogle typer hjerte- og blodtryksmedicin kan også øge tendensen til mavesyrerefluks.
Mavekikkertundersøgelse
Mavekikkertundersøgelse kaldes også gastroskopi. Hvis symptomerne ikke er helt typiske, hvis behandlingen svigter eller hvis der er behov for langvarig behandling er det vigtigt at få bekræftet diagnosen. Det kunne f.eks. være at symptomerne stammer fra et mavesår, der kan kureres med blot én uges medicinsk behandling. Er der tale om blodmangel eller synkebesvær, er det særligt vigtigt at blive undersøgt med gastroskopi for at sikre at der ikke er tale om kræft i spiserør eller mavesæk.
Skal man have foretaget en gastroskopi er det vigtigt at man ikke har fået proton-pumpe hæmmer i 2 uger op til undersøgelsen.
Skal man have foretaget en gastroskopi er det vigtigt at man ikke har fået proton-pumpe hæmmer i 2 uger op til undersøgelsen.
24 timers pH måling
Er lægen i tvivl om diagnosen efter der er foretaget gastroskopi, kan man supplere med 24-timers pH måling. Ved denne undersøgelse registrerer man surhedsgraden i spiserøret i 24 timer ved at have en tynd sonde i spiserøret, forbundet til en lille »båndoptager«.
Medicin typer
Som tidligere anført er der forskel på sværhedsgraden af symptomerne ved mavesyrerefluks. Behandlingen må derfor tilrettelægges ud fra individuelle forhold.
Syreneutraliserende stoffer og barirredannere:
Sjældne milde symptomer kan klares ved at anvende enten syreneutraliserende medicin (antacida) eller medicin, der danner en skumbarierre i spiserøret (alginater). Den syreneutraliserende og »barierre-dannende« medicin er håndkøbsmedicin. Man kan vælge medicinen ud fra pris, smag og type (tabletter, tyggetabletter, mixtur). Stofferne har en hurtig lindrende effekt, og andvendes derfor til at dæmpe generne »her-og-nu«. Der er forskel på hvor længe effekten varer eltefter type medicin man vælger
Læs også: Sådan behandler du halsbrand
Læs også: Sådan behandler du halsbrand
H2 blokkerne:
Surhedsgraden af mavesyren kan reduceres ved at hæmme de syreproducerende kirtler i mavesækkens slimhinde. De såkaldte H2 blokkere virker på denne måde. Stofferne skal optages i tarmen, og virker når de når frem til mavesækkens slimhinde via blodbanen.
H2 blokkerne har været benyttet i mange år, og stofferne er sikre og har meget sjældent bivirkninger.
Stofferne er mere effektive end de syreneutraliserende, men de kan ikke fjerne ikke halsbrand og sure opstød hos alle. Stofferne er heller ikke tilstrækkeligt effektive til at behandle de komplikationer der kan opstå som følge af mavesyrerefluks.
Stofferne skal tages 2-3 gange dagligt i de perioder hvor man lider af mavesyrerefluks,- og er altså ikke så effektive til at lindre symptomer »her og nu«.
Alle H2 blokkerne er lige effektive, men prisen varierer noget. Spørg lægen eller på dit apotek.
H2 blokkerne har været benyttet i mange år, og stofferne er sikre og har meget sjældent bivirkninger.
Stofferne er mere effektive end de syreneutraliserende, men de kan ikke fjerne ikke halsbrand og sure opstød hos alle. Stofferne er heller ikke tilstrækkeligt effektive til at behandle de komplikationer der kan opstå som følge af mavesyrerefluks.
Stofferne skal tages 2-3 gange dagligt i de perioder hvor man lider af mavesyrerefluks,- og er altså ikke så effektive til at lindre symptomer »her og nu«.
Alle H2 blokkerne er lige effektive, men prisen varierer noget. Spørg lægen eller på dit apotek.
Proton-pumpe hæmmerne:
Den mest effektive medicinske behandling er de såkaldte proton-pumpe hæmmere. De kan næsten blokere mavesyrekirtlernes syreproduktion. Denne type præparater skal også optages i tarmen, og virker når de når frem til mavesækkens slimhinde via blodbanen. Der findes i dag en række præparater der virker på denne måde. Præparaterne er særdeles effektive til at fjerne symptomerne og herudover er de ofte effektive over for eventuelle skader der er opstået.
Når behandling startes er det oftest bedst at begynde med en høj dosering, for så at reducere dosis til det niveau der netop holder symptomerne i ave. Protonpumpehæmmere kan tages i perioder med symptomer men oftest tages de i fast daglig dosering.
Den væsentligste forskel mellem de forskellige protonpumpe hæmmere er prisen, og alle præparaterne er generelt dyrere end de præparater der er beskrevet ovenfor.
Når behandling startes er det oftest bedst at begynde med en høj dosering, for så at reducere dosis til det niveau der netop holder symptomerne i ave. Protonpumpehæmmere kan tages i perioder med symptomer men oftest tages de i fast daglig dosering.
Den væsentligste forskel mellem de forskellige protonpumpe hæmmere er prisen, og alle præparaterne er generelt dyrere end de præparater der er beskrevet ovenfor.
Behandlingsprincipper
Har man sjældent tilfælde med halsbrand (enkelte tilfælde pr. måned), og er tilfældene milde, kan man benytte de syreneutraliserende stoffer eller barierre danneren. Her kan man vælge ud fra smag og pris.
Er der lidt hyppigere symptomer f.eks. op til 1-2 gange ugentligt og er symptomerne milde, kan man forsøge behandling med de såkaldte H2 blokkere.
Er symptomerne hyppige eller meget generende vil lægen sørge for at man sættes i behandling med såkaldt proton-pumpe-hæmmer. Bedst er det at starte med 2-4 ugers høj-dosis behandling. Herfter trappes ned til det niveau der netop holder symptomerne i ave. Er der behov for langtidsbehandling ud over 4-12 uger, eller er der ligefrem symptomer der kunne tyde på komplikationer vil lægen henvise til mavekikkertundersøgelse (gastroskopi) så man er sikker på, hvad der er galt.
Er der lidt hyppigere symptomer f.eks. op til 1-2 gange ugentligt og er symptomerne milde, kan man forsøge behandling med de såkaldte H2 blokkere.
Er symptomerne hyppige eller meget generende vil lægen sørge for at man sættes i behandling med såkaldt proton-pumpe-hæmmer. Bedst er det at starte med 2-4 ugers høj-dosis behandling. Herfter trappes ned til det niveau der netop holder symptomerne i ave. Er der behov for langtidsbehandling ud over 4-12 uger, eller er der ligefrem symptomer der kunne tyde på komplikationer vil lægen henvise til mavekikkertundersøgelse (gastroskopi) så man er sikker på, hvad der er galt.
Graviditet
Gravide lider hyppigt af halsbrand. Samtidig bør den gravide afholde sig fra at indtage medicin der kan skade fosteret.
Gravide kan problemfrit bruge de syreneutraliserende og barierredannende håndkøbspræparater. Men du bør rådføre sig med din læge hvis symptomerne er svære. Indenfor såvel H2 blokkerne som proton-pumpe-hæmmerne findes der præparater der er godkendt til gravide. Spørg lægen.
Læs også: Graviditet og halsbrand
Gravide kan problemfrit bruge de syreneutraliserende og barierredannende håndkøbspræparater. Men du bør rådføre sig med din læge hvis symptomerne er svære. Indenfor såvel H2 blokkerne som proton-pumpe-hæmmerne findes der præparater der er godkendt til gravide. Spørg lægen.
Læs også: Graviditet og halsbrand
Kirurgisk behandling
Man kan med en operation forstærke spiserørets ventilmekanisme. Kirurgen folder noget af mavesækken op omkring spiserøret og syr det hele lidt stramt sammen. Princippet i denne operation er at man reetablerer den nederste indsnævring i spiserøret, der hvor det munder ud i mavesækken. Nogle steder foregår operationen gennem kikkertrør der stikkes gennem huden.
Langt de fleste er tilfredse med operationsresultatet, men man må understrege at operationen kræver ekspertise, for at reducere risikoen for at reducere risikoen for komplikationer, og operationer udføres kun få steder i landet.
Langt de fleste er tilfredse med operationsresultatet, men man må understrege at operationen kræver ekspertise, for at reducere risikoen for at reducere risikoen for komplikationer, og operationer udføres kun få steder i landet.