Hjertekrampe (Angina Pectoris) Artikel

Hjertet forsynes med blod fra sine kranspulsårer (koronararterier). De fører ilt og næringsstoffer til hjertemuskelcellerne. Angina pectoris betyder smerte i brystet. Smerten opstår, når ilttilbuddet til hjertet er nedsat.

Ved åreforkalkning i kranspulsårene forsnævres disse, og blodet får svært ved at passere (se artiklen Forkalkning af hjertets kranspulsårer). De allerfleste tilfælde af hjertekrampe forårsages af åreforkalkning, men kan også skyldes andre hjertesygdomme f.eks. hjerteklapsygdomme. Forhøjet stofskifte (thyreotoksikose) kan ligeledes belaste hjertet og give angina pectoris.

Smerterne optræder, når hjertet har brug for ekstra ilt som ved fysisk arbejde eller psykisk belastning. Nogle oplever angina i kulde, høj varme eller efter store måltider. Smerterne forsvinder igen ved fuldstændig hvile ofte efter 2-10 minutter eller ved indtag af en nitroglycerintablet. Ovenstående kaldes stabil angina pectoris.

I alvorligere tilfælde kan smerterne komme ved selv den mindste anstrengelse eller i hvile (ofte om natten), og dette kaldes ustabil angina pectoris.

Åreforkalkning og dermed hjertekrampe er forbundet med nedenstående disponerende årsager:

Hjertekramper er en hyppig sygdom i Danmark og rammer ca. 2% af alle 50-60-årige mænd, og hos 60-70-årige er det 4%. Både mænd og kvinder kan få sygdommen, men sygdommen optræder senere hos kvinder, og ovenstående tal er de samme for ti år ældre kvinder. Kvinders risiko stiger efter overgangsalderen.

Typisk optræder smerter i forbindelse med fysisk aktivitet eller ved anden belastning af hjertet. Smerten føles murrende og trykkende bag brystbenet (det føles, som om brystet er snøret sammen). Smerterne kan stråle ud til skuldre, arme, hals, kæbe, ryg eller maveregion. Ofte er udstrålingen mod venstre side af kroppen.

Hvis symptomerne opstår i hvile (f.eks. om natten), er det tegn på alvorlig forsnævring af kranspulsåren.

Udover smerten kan der optræde:

Første gang man oplever hjertekrampe, kan det være meget angstfremkaldende.

I en vis alder har alle i større eller mindre omfang åreforkalkning. Hos de fleste forløber dette uden symptomer, og man dør af andre årsager. Det er dog vigtigt at undgå så mange af de ovenstående udløsende årsager som muligt.

Hvis man ikke er arveligt belastet, er der meget lille risiko for at få sygdomsgivende åreforkalkning, hvis man samtidig er normalvægtig, dyrker motion, undgår stress og ikke ryger.

Har man diabetes (sukkersyge), er det vigtigt at være ekstra opmærksom på sit blodtryk og på tegn på åreforkalkning.

Har man fået konstateret angina pectoris, er det meget vigtigt, at man følger lægens råd med hensyn til medicin og fysisk udfoldelse. Det er dog ikke ensbetydende med, at man bør afholde sig fra fysisk aktivitet (inkl. seksuel aktivitet). Man kan tværtimod "skubbe" grænsen for anfald, så de kommer sjældnere, hvis man jævnligt dyrker let motion som cykling eller gang.

Diagnosen stilles af lægen på de typiske smerter opstået i forbindelse med aktivitet. Når patienten kommer til lægen, er anfaldet typisk gået over, og der er umiddelbart ikke noget at se. Under anfald vil der være typiske forandringer at se på et elektrokardiogram (EKG). Man vil derfor ofte vælge at foretage en såkaldt arbejdstest , hvor et EKG optages under fysisk arbejde, f.eks. på en kondicykel. Denne undersøgelse giver lægen et indtryk af alvoren af sygdommen.

Hvis arbejdstesten ikke giver et klart resultat, findes der andre metoder til at vurdere hjertets iltoptag og arbejdsevne (skintigrafi, PET-scanning) og ekkokardiografi).

Lægen vil tage en blodprøve, der tjekker for forhøjede hjerteenzymer, for at udelukke hjerteinfarkt (blodprop i hjertet).

Hvis sygdommen ikke bedres ved medicinsk behandling, vil man (især hos yngre mennesker) vælge at udføre en KAG (koronar angiografi). Via et stik i en pulsåre i lysken føres en slange (et kateter) op til hjertet. Der sprøjtes et stof, der lyser op på røntgen ind i kranspulsårerne, og disse kan så ses på et røntgenbillede . Forsnævringer kan ses på dette billede.

I første omgang vil lægen instruere i en sundere livsstil med rygestop, ændring af kostvaner (mere grønt og mere fiberrig kost), øget motion og mere afslapning. Samtidigt behandles et øget kolesteroltal med kolesterolsænkende medicin (statiner). Eventuelt forhøjet blodtryk behandles også.

Man anvises i at hvile sig ved tegn på anfald og altid at bære nitroglycerin tabletter, som skal smeltes under tungen ved anfald.

I sværere tilfælde vil man blive tilbudt operation med ballonudvidelse af den forsnævrede arterie. Man indlægger ofte i samme forbindelse et trådnet (en stent), der holder åren konstant åben. Denne operation foregår ligesom KAG gennem en pulsåre i lysken.

Er ballonudvidelse ikke mulig, kan man vælge en bypass operation, hvor man ved åben kirurgi fører en arterie fra brystet ned til kranspulsåren efter forsnævringspunktet, så der igen kommer blod til hjertet. En anden løsning er at tage et stykke blodåre (vene) fra benet og sy det på kranspulsåren før og efter forsnævringen, så blodet løber udenom (bypasser) forsnævringen.

Man kan uden de store problemer leve med let angina pectoris, og følger man lægens medicinanvisning og råd mht. livsstilsændring, er det i mange tilfælde muligt at bedre tilstanden.

Kan dette ikke lade sig gøre, er løsningen operation, og der er meget lille risiko forbundet med en ballonudvidelse. Risikoen er noget større ved en bypass operation. Efter vellykket operation er levetiden næsten som resten af befolkningen.

Ubehandlet kan åreforkalkning i hjertet føre til fuldstændig aflukning af kranspulsårerne, og der opstår en blodprop med efterfølgende hjerteinfarkt.

Har man åreforkalkning i hjertet, er der stor risiko for, at man har det andre steder i kroppen, og ubehandlet er man i højrisikogruppen for bl.a. slagtilfælde og nyresvigt.