Lungebetændelse en hyppig sygdom
Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er i 2012 var skyld i 40.000 indlæggelser. Formodentlig er der 4-5 gange flere, der får sygdommen men som ikke indlægges.
Antallet af tilflælde, hvor lungebetændelser er dødsårsag er steget over de sidste 10 år specielt blandt ældre og for i forvejen svækkede personer er der derfor grund til at være bekymret over stigningen af både tilfælde og dødsfald.
Faktorer ved lungebetændelse
Lungebetændelse smitter normalt ved indånding af en sygdomsfremkaldende mikroorganisme. I sjældne tilfælde kan man få lungebetændelse ved, at bakterier i blodet føres til lungerne, hvor de angriber lungevævet.
Der er flere faktorer, som øger risikoen for at få lungebetændelse betragteligt. Disse risikofaktorer er forbundet med nedsættelse af immunforsvaret:
- Alder (langt de fleste, der får lungebetændelse er over 60 år, hvor immunforsvaret ofte er svækket).
- Influenza (giver nedsat immunforsvar, hvilket øger bakteriers levevilkår. Virus kan også direkte inficere lunger og give en viral lungebetændelse).
- Kroniske sygdomme som nedsætter patientens modstandskraft (bl.a. HIV/AIDS), men også andre immunsvækkende sygdomme.
- Tobaksrygning (nedsætter lungernes evne til at fjerne slim og mikroorganismer).
- Kronisk bronkitis og kronisk obstruktiv lungelidelse. (Disse sygdomme nedsætter ligeledes lungernes evne til at fjerne slim og mikroorganismer).
Typer af lungebetændelse
Man kan dele lungebetændelse op på mange måder. Nedenfor beskrives følgende typer af lungebetændelse: Den klassiske lungebetændelse, den hospitalserhvervede lungebetændelse og den atypiske lungebetændelse.
Denne opdeling er lavet for at give et indtryk af de hyppigste måder, sygdommen kan fremtræde, og hvad den skyldes. Men samme mikroorganisme kan medføre vidt forskellige sygdomsbilleder afhængig af, hvem der bliver smittet.
Klassisk lungebetændelse
Den klassiske lungebetændelse er den hyppigste form for lungebetændelse og skyldes i langt de fleste tilfælde bakterien Streptococcus pneumoniae (pneumokokker).
Denne type lungebetændelse kan også skyldes bakterierne Haemophilus influenzae eller Legionella pneumophila. Andre mikroorganismer kan også medføre klassisk lungebetændelse.
Sygdommen rammer typisk ældre og hyppigst om vinteren. Man har særligt øget risiko for denne type lungebetændelse, hvis man har fået fjernet milten (f.eks. efter et trafikuheld eller en blodsygdom).
Milten hjælper til med at fjerne visse typer bakterier fra blodet, f.eks. pneumokokker og Haemophilus. Hvis man har fået fjernet milten, vaccineres man efterfølgende mod de nævnte bakterielle infektioner.
Lungebetændelse erhvervet på hospital
Denne form for lungebetændelse betegner en lungebetændelse, der er opstået i forbindelse med indlæggelse på sygehus. De fleste indlagte har én eller flere af ovennævnte risikofaktorer.
Hospitalserhvervet lungebetændelse ses særligt hyppigt hos personer i respirator. De hyppigste mikroorganismer er Staphylococcus aureus og Pseudomonas aeruginosa, men sygdommen kan skyldes en lang række andre mikroorganismer inkl. pneumokokker.
I sjældne tilfælde kan svampe som Cryptococcus, Aspergillus, Histoplasma og Blastomykose give anledning til lungebetændelse. Dette ses primært hos patienter med stærkt nedsat immunforsvar og næsten aldrig udenfor sygehus.
Atypisk lungebetændelse eller kold lungebetændelse
Denne form for lungebetændelse kaldes atypisk lungebetændelse pga. de anderledes eller mindre alvorlige symptomer. Nogle kalder også disse typer af lungebetændelse for kold lungebetændelse.
Denne type infektion ses ofte hos yngre personer og skyldes ofte bakterierne Mycoplasma pneumoniae eller Chlamydia pneumoniae (klamydia-lungebetændelse beskrives i en separat artikel og må ikke forveksles med kønssygdommen klamydia , der skyldes en anden type klamydia-bakterier).
En anden hyppig årsag til lungebetændelse med et atypisk forløb er vira, typisk Influenza-virus, adeno-virus eller hos børn oftest Respiratorisk syncytial-virus (sidstnævnte er en hyppig årsag til forkølelse).
Virale lungebetændelser er ofte milde, og giver hyppigst bare let åndenød og influenzalignende symptomer. De virale lungebetændelser kan dog være farlige, hvis de rammer folk med stærkt nedsat immunforsvar.
Symptomer på lungebetændelse
Symptomerne på lungebetændelse er afhængige af dels, hvilken mikroorganisme der er skyld i betændelsen, og dels af helbredstilstand:
Klassisk lungebetændelse
- Pludseligt indsættende høj feber (39-40 grader).
- Kulderystelser.
- Almen sygdomsfølelse.
- Hoste. Indledningsvis tør hoste, men efterhånden hoste med betændelse - eller blodtilblandet opspyt.
- Smerter ved dyb vejrtrækning.
- Åndenød (dyspnø) og vejrtrækningen er ofte hurtig og overfladisk.
Ved infektion med Legionella ses oftest et særligt voldsomt forløb, hvor der udover ovenstående symptomer ofte ses muskelsmerter, kvalme, diaré, hovedpine samt bevidsthedssløring. Her ses dog sjældent blodigt opspyt.
Lungebetændelse erhvervet på hospital
Her ses ofte et mere broget symptombillede, da disse personer hyppigt er svækkede i forvejen og desuden tit indtager medicin, der kan sløre symptomerne. Derfor kan feber såvel som hoste mangle.
Atypisk lungebetændelse ( kold lungebetændelse)
- Gradvist indsættende feber (der sjældent bliver så høj som ved den klassiske lungebetændelse).
- Almen sygdomsfølelse (undertiden kan dette symptom mangle).
- Hovedpine.
- Vedvarende tør hoste.
- Evt. influenzalignende symptomer (afhængigt af den sygdomsfremkaldende mikroorgansime).
Hvis den atypiske lungebetændelse skyldes virus, er den ofte forud gået af en infektion i de øvre luftveje.
Forholdsregler og diagnose
Får man symptomer på lungebetændelse, skal man søge læge, da sygdommen er potentielt farlig og kræver behandling. Oftest vil symptomerne blot skyldes en forkølelse eller almindelig influenza.
Hvis man er oppe i årene, er fysisk svækket eller har fået fjernet milten, anbefales det, at man vaccineres mod pneumokokker.
Der findes dog mange forskellige typer af pneumokokker, så selvom man er blevet vaccineret, kan man stadig risikere at blive smittet med pneumokok-lungebetændelse. Desuden er det vigtigt at oplyse lægen om evt. forudgående udlandsrejse, da bakterier fra nogle lande kan være resistente (modstandsdygtige) overfor den almindelige behandling.
Diagnosen stilles på symptombilledet, den kliniske undersøgelse, samt på et røntgenbillede af lungerne, hvor der kan ses fortættede områder. I alvorlige tilfælde eller i tilfælde, hvor behandlingen ikke virker, undersøges opspyttet for at finde frem til præcis, hvilken mikroorganisme der har forårsaget sygdommen. Evt. laves i den forbindelse en bronkoskopi.
Behandling af lungebetændelse
Den klassiske lungebetændelse kan i langt de fleste tilfælde behandles med penicillin, og i de fleste tilfælde vil en uges behandling være tilstrækkelig.
De hospitalserhvervede lungebetændelse kræver ofte akut behandling, da dem, der får denne type lungebetændelse, ofte er stærkt svækkede i forvejen.
De atypiske pneumonier forårsaget af Mycoplasma eller Klamydia behandles med et antibiotika, typisk et såkaldt makrolid. De virusbetingede lungebetændelser er ofte milde og kræver ingen behandling.
Forløb og komplikationer af lungebetændelse
Hos langt de fleste er lungebetændelse ikke nogen alvorlig sygdom, og den kan gå i sig selv i løbet af et par uger, eller forsvinde i forbindelse med forholdsvis kortvarig behandling. Undertiden har sygdommen dog et mere alvorligt forløb og kræver indlæggelse. Det ses oftest hos immunsvækkede personer, der i værste fald kan dø af sygdommen.
Lungebetændelse kan, særligt i ubehandlede tilfælde, sprede sig til lungehinderne og give lungehindebetændelse (pleuritis). Undertiden ses lungeabsces (ansamling af pus i lungevævet) eller empyem (pus i lungesækken).
Hvis man har længerevarende symptomer på lungebetændelse, eller symptomer der ikke forsvinder ved behandling, skal man undersøges for lungecancer).
Dette skal man være særligt opmærksom på, hvis man er ældre og/eller har været ryger i mange år. Man skal også være særlig opmærksom på symptomer på lungebetændelse, hvis man tidligere har arbejdet med asbest, da dette kan medføre lungecancer og lungehindecancer.