Influenza Artikel

Influenza er en almindelig infektionssygdom, som rammer alle aldersgrupper og køn lige hyppigt. Der findes flere typer influenza, som forårsages af et virus, og nogle ender op med at udvikle sig til en epidemi. Typisk symptom på influenza er høj feber.

For visse typer influenza findes idag lægemidler til behandling, hvis dette påbegyndes tidligt. Som oftest opstår der ikke komplikationer ved influenza.

Influenza smitter ved dråbeinfektion. Virus trænger ind gennem næse og mund og påvirker først de øvre luftveje (næse, mund, svælg). Senere kan virus sprede sig via luftrøret til bronkier og lunger.

Definition og årsager af influenza

Influenza er en almindelig infektionssygdom. Den forårsages af et virus og spredes ved dråbeinfektion. Smitstoffet kommer ud i luften gennem hoste og nys og holder sig svævende i små væskedråber. Det kommer ind i de øvre luftveje gennem næsen og munden og kan spredes til lungerne. Influenza kan ramme alle aldersgrupper og begge køn lige hyppigt. Inkubationstiden (tiden fra smitte til første symptomer) er 1-3 dage

Forskellige typer af influenzavirus

Influenzavirus findes i tre udgaver, type A, B og C, hvor type A og B er dem, man normalt bliver syg af. De er meget smitsomme og optræder ofte i epidemier, der opstår uforudset, oftest om vinteren og/eller foråret. Somme tider kan der gå så lang tid som 5-6 år mellem de rigtig store epidemier, mens der andre år kan optræde 2-3 forskellige epidemier på en enkelt vinter.

Læs også: Influenza A H1N1 (Svineinfluenza)

En rigtig svær epidemi medfører, at praktisk taget alle mennesker inden for dens udbredelsesområde rammes i en eller anden grad.
Influenzaepidemierne dør ud af sig selv, fordi et individ som har haft infektionen i princippet bliver immun over for det virus, som har forårsaget infektionen. Både influenzavirus A og B har imidlertid en evne til ofte at mutere, hvorved viruset ændres en smule, og en ny undertype opstår. Det er grundlaget for, at man ikke bliver immun overfor sygdommen influenza, og man kan rammes hver gang, der optræder en ny epidemi.

Symptomer på influenza

Mange milde virusinfektioner fejltolkes oftest af ikke-fagfolk som influenza. Egentlig influenza giver normalt ret kraftige symptomer. Blandt de tidligste er:

  • Kulderystelser.
  • Høj feber, op til 40°.
  • Hovedpine.
  • Muskelsmerter (især i de små muskler i bag øjnene).
  • Ledsmerter (ømhed i arme og ben, samt ryggen).
  • Nysen og evt.
  • Ondt i halsen.

Disse symptomer følges ofte af tør hoste og undertiden smerter i brystet. Hosten medfører senere, at der hostes slim op, og man kan også få snue.

Annonce:

Forløb og komplikationer ved influenza

Feberen forsvinder almindeligvis efter 3-5 dage, men den syge føler sig svag og alment dårlig i yderligere et par dage. Komplikationer er sjældne, og man bliver som regel helt rask i løbet af 1-2 uger. Svagheden kan imidlertid holde sig i flere uger.

Den vigtigste komplikation ved influenza er, at infektionen spredes til de nedre luftveje og forårsager akut bronkitis eller lungebetændelse . Sådanne komplikationer er dog ikke almindelige. De kan forekomme hos små børn, ældre, storrygere, diabetikere samt personer, som lider af en kronisk lungesygdom. Dødsfald forårsaget af influenza er meget sjældne og ses kun hos småbørn, ældre eller svækkede personer.

Forholdsregler ved influenza

Får man influenzasymptomer, bør man blive hjemme og hvile sig, til temperaturen atter er normal. Man kan tage almindelige smertestillende piller, med paracetamol eller acetylsalicylsyre, for at få feberen til at gå ned. Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand.

Læs også: 5 råd til at undgå sygdom

Lægehjælp er ikke nødvendig undtagen for de grupper, som lettest kommer ud for komplikationer (se ovenfor). Hvis feberen ikke forsvinder i løbet af 3-4 dage, eller hvis man rammes af åndedrætsbesvær på trods af, at man hviler, bør man søge læge.

Hvis man er den eneste i ens omgangskreds, som har influenzasymptomer, bør man også søge læge. Et isoleret tilfælde med disse symptomer tyder snarere på en anden sygdom, f.eks. mononukleose eller en svampeinfektion i lungerne .

Behandling af influenza

Som nævnt kræver influenza normalt ikke behandling, og sygdommen går over af sig selv (se ovenstående forholdsregler). Der findes i dag virksomme lægemidler i tabletform, som angriber både influenzavirus type A og B. Midlerne er receptpligtige, og hvis behandlingen påbegyndes så hurtigt som muligt (indenfor de første 2 dage), kan den nedsætte sygdommens varighed med 1-2 døgn. Tabletterne er dog endnu relativt dyre.

Læs også: Influenza kan stoppes - hvis man er hurtig

Hvis der tilstøder komplikationer såsom bakteriel lungebetændelse giver man derimod antibiotika, og i visse tilfælde kræver det indlæggelse på sygehus.

Forebyggelse af influenza

Man har udviklet vacciner mod visse typer af influenzavirus. Beskyttelsen er dog kortvarig, og vaccinering benyttes derfor hovedsagelig til at beskytte personer, der som følge af alder eller dårlig almentilstand ville blive ramt særlig hårdt af infektionen. Man er nødt til at udvikle nye vacciner hvert år, da influenzavirus som nævnt hele tiden dukker op i forskellige former.

Personer over 65 år samt kronisk syge kan blive vaccineret gratis hos deres læge.

Læs også: Sådan lindrer du din forkølelse

Historiske epidemier af influenza

Nye typer influenza udvikles stadigt og spredes verden over af smittebærere, som rejser fra verdensdel til verdensdel. Særligt slemme influenzaepidemier plejer at bliver opkaldt efter deres oprindelsesområde. Man taler således om asiatisk influenza, Hong Kong-influenza osv. Den Spanske Syge var et eksempel på en ekstremt aggressiv influenza-virus, som hærgede store dele af verden i 1918, med over 50 millioner dødsfald til følge (heraf ca. 14.000 danskere).
En lignende influenza-virus er den nyligt opståede, og frygtede Fugleinfluenza , som heldigvis endnu ikke har vist tendens til at smitte mellem mennesker, hvorfor den ikke spredes som en epidemi