Definition og årsager
Rosen (Erysipelas) er en betændelse i huden, som regel udløst af streptokok-bakterien. Rosen opstår ved, at streptokokker trænger ind i huden gennem små, overfladiske sår. Hyppigt drejer det sig om kroniske skinnebenssår, svampeinfektion mellem tæerne eller eksem. Sårene kan dog også være for små til at se med det blotte øje. Fra indgangsstedet breder betændelsen sig hurtigt, da bakterien udskiller stoffer, der gør huden mere sårbar overfor angreb. Rosen er en forholdsvis almindelig lidelse og kan nemt behandles med penicillin, men skal tages alvorligt da den ubehandlet kan medføre ubehagelige komplikationer.
Læs også: Sådan behandler du sår på huden
Symptomer på Rosen
- I forvejen findes evt. et sår, hvorfra betændelsen kan udvikle sig. F.eks. et skinnebenssår, eksem, en rift eller lignende.
- Pludseligt bliver huden rød, varm, øm og hævet. Området er skarpt afgrænset fra den normale hud.
- Det røde område breder sig hurtigt (indenfor timer).
- Typiske steder for rosen er på underbenet (f.eks. fra et skinnebenssår) eller i den ene halvdel af ansigtet (f.eks. ud fra øregangseksem), sjældnere på en arm eller en hånd.
- Samtidig med rødmen eller hurtigt derefter bliver man utilpas med feber, kulderystelser, hovedpine og evt. kvalme og opkastninger.
Forholdsregler og komplikationer ved Rosen
Hvis man har mistanke om rosen, bør man søge læge. Hvis ikke man behandler rosen, kan bakterierne sprede sig til blodbanen og give blodforgiftning. En rosen, der behandles i tide, giver sjældent nogen men.
Behandling af Rosen
Rosen behandles først og fremmest med antibiotika. Da der oftest er tale om streptokokker, vil man give penicilin, der er særdeles virksomt overfor denne bakterie. Symptomerne forsvinder allerede efter nogle dage. Herudover bør det angrebne sted (f.eks. benet) holdes højt og evt. omvikles med komprimerende støttebind.