Definition og årsager til Spiserørsbrok
Spiserøret passerer ned gennem mellemgulvet (den muskelplade, der adskiller brysthulen og bughulen) til mavesækken. Denne åbning i mellemgulvet kaldes hiatus, deraf navnet hiatushernie. Mellemgulvet adskiller altså spiserøret og mavesækken og hjælper spiserørets lukkemuskel med at forhindre, at mad løber tilbage til spiserøret efter et måltid. Spiserørsbrok opstår, når en del af mavesækken forskyder sig op i brysthulen. Afhængigt af, hvordan denne forskydning er sket, taler man om to typer af spiserørsbrok.
Glidebrok
80% af alle spiserørsbrok skyldes, at den øverste del af mavesækken, inklusiv den lukkemuskel (se spiserøret ) der sidder på overgangen mellem spiserør og mavesæk, glider op i brysthulen (et såkaldt glidebrok) gennem hiatus. Dette er en meget almindelig tilstand, og man regner med at 10-30% af befolkningen har denne form for spiserørsbrok. Lukkemekanismen svækkes altså ved glidebrokket, og mange lider derfor af mavesyrerefluks , med tilhørende symptomer. Men det er ikke alle med brok af denne type, der lider af mavesyrerefluks.
Paraesophagealt brok
I 5% af tilfælde med spiserørsbrok ligger lukkemusklen på sin plads, mens en del af mavesækken forskydes op gennem hiatus. Man taler om et paraesophagealt brok. Ved denne type brok er ventilfunktionen altså intakt, og der er ikke mavesyrerefluks. Til gengæld kan den del af mavesækken, der er forskudt op i brysthulen, give anledning til udspiling af broksækken, med synkebesvær og smerter til følge.
Læs også: Spiserørskatar (Esophagitis)
I de resterende 15% af tilfældene er der tale om en kombination af de to typer af spiserørsbrok.
Symptomer på spiserørsbrok
- Halsbrand.
- Sure opstød.
- Smerter bag brystbenet.
- Synkebesvær.
- Sjældnere ses hikke, hæshed eller hoste.
Forholdsregler og diagnose
Ved glidetypen af spiserørsbrok er forholdsreglerne de samme som ved mavesyrerefluks.
- Undgå stærk eller syreholdig mad.
- Undgå meget fedtholdigt mad.
- Undgå chokolade og pebermynte.
- Begrænsning eller stop af alkoholforbrug.
- Undgå sene og for store måltider.
- Undgå at ligge ned eller motionere umiddelbart efter måltider.
- Rygestop.
- Vægttab.
- Elevation af sengens hovedende (sov på et par ekstra puder).
- Undgå foroverbøjning.
- Undgå visse typer af medicin, bl.a. visse typer af smertestillende og visse typer af hjerte- og blodtryksmedicin.
Hvis man har det paraesophageale brok, er der ikke meget, man selv kan gøre, og man er nødt til at søge læge.
Diagnosen af begge typer brok kan stilles ved hjælp af en såkaldt røntgenkontrastundersøgelse (se under billedundersøgelser). En anden mulighed, der normalt kan afsløre begge typer spiserørsbrok, er at lave en kikkertundersøgelse. Denne undersøgelse er dog forbundet med mere ubehag, hvorfor førstnævnte som regel benyttes.
Behandling af spiserørsbrok
Spisrørsbrok af glidetypen behandles som regel på samme måde som mavesyrerefluks med syreneutraliserende midler. Operation kan dog komme på tale, hvis den medicinske behandling er uden effekt. Operationen er den samme som ved mavesyrerefluks.
Læs også: Spiserørsatresi
Det paraesophageale brok er man nødt til at operere. Som regel udføres denne operation som en kikkertoperation, hvor mavesækken føres tilbage i bughulen.
Forløb og komplikationer til spiserørsbrok
Glidebrokket, der er meget almindeligt, ses specielt hos ældre og overvægtige. Komplikationerne kan være spiserørskatar og forsnævring af spiserøret .
Ved det paraesophageale brok er der stor risko for inkarcerering, hvilket vil sige, at blodtilførslen til den del af mavesækken, der er forskudt op i brysthulen, afklemmes og forhindres. Hvis det sker, er man tvunget til at operere akut, da man risikerer at den afklemte del dør med store skader til følge. Derfor opereres denne type brok altid.