Motion er rigtig godt hvis du ønsker at sænke dit blodtryk, eller hvis du vil forebygge forhøjet blodtryk. Både konditræning og styrketræning er godt. Hvis du ønsker at sænke dit blodtryk, så er det vigtigste dog hvor længe du træner fremfor hvor intenst det er.
Sådan kommer du i gang med at træne
Det er en god ide at tale med din læge før du begynder et træningsprogram. Din læge kan rådgive dig omkring hvor hårdt du bør lægge ud og om der er træningsformer, som er særligt gode for dig. Hvis du får blodtryks sænkende medicin, kan det at du motionere, betyde, at du på sigt, skal have en anden dosis eller du med fordel kan skifte medicintype.
Hvilken type motion er bedst.
Som udgangspunkt er alt motion godt, så både konditræning og styrketræning vil have en gavnlig effekt. Der er lavet flest undersøgelser på konditræning. Når det drejer sig om at sænke blodtrykket, så er det mere vigtigt hvor længe du træner end hvor hårdt du træner. Og her er konditræning perfekt.
Konditræning kan være:
- At gå
- Løbe
- Cykle
- Svømme
- Ro
- Løbe på rulleskøjter, skøjter eller langrend på ski
- Gymnastik, Aerobic eller dans
Læs også: Spis efter din blodtype - blodtypekost.
Hvor længe og hvor ofte bør jeg træne?
Sundhedsstyrelsen anbefaler for os alle, at vi bør bevæge os minimum 30 minutter om dagen. Så afhængig af din grundform bør du arbejde dig op til at motionere i ca 30 minutter, og gerne længere. Du bør som minimum træne hver anden dag. At træne kan godt være at cykle eller gå en aftentur, det behøver ikke at betyde, at du skal ned i fitnesscentret eller svømmehallen hver anden dag.
Det bør du tænke på, når du motionerer og har højt blodtryk
- Start ikke for hårdt ud og skru langsomt op får hvor længe og hvor hårdt du træner.
- Træn ikke lige efter du har spist. Vent ca. en time,
- Træn i et ensartet tempo. Træn ikke hårdere, end at du kan tale mens du træner
- Skriv ned hvornår og hvor længe du har trænet, så du og din læge har et overblik over hvordan det går. Det er også motiverende at kunne se at du bliver stærkere og i bedre form over tid.
- Lyt til din krop. Træn ikke hvis du er udmattet, har feber eller lign. Hvis du får det dårligt, så kontakt din læge.
Sådan kan du holde fast i de gode motionsvaner
Hvis du ikke rigtig har dyrket motion før eller skal i gang igen efter lang tids pause, kan det godt være svært at holde fast i træningen. Motion er en vane og skal passe ind i ens liv som en naturlig del, ellers er der stor risiko for at du hurtig stopper igen.
Ha’ det sjovt
Vælg en motionsform du godt kan lide, så er der større sandsynlighed for at du fortsætter. Hvis du er i tvivl om had du skal vælge kan du stille dig disse spørgsmål:
- Hvilke typer af fysisk aktivitet kan jeg godt lide? Kan du fx godt lide at svømme eller fortrækker du sport hvor man skal løbe
- Foretrækker jeg hold-sport eller individuel sport?
- Hvad passer bedst ind i min dagligdag ? Er det bedst at træne om eftermiddagen eller aftenen er skal du træne om morgenen for at få tid til det.
- Har jeg nogle fysiske begrænsninger, som jeg skal tage højde for? Fx en gammel knæskade eller lign
- Hvad er mit mål med at træne ? Vil du fx gerne tabe dig eller blive fysisk stærkere
Gør din træning til en fast rutine
Læg din træning ind i dine daglige rutiner. Træn på samme tidspunkt hver dag eller på faste dage, så det bliver en del af de daglige rutiner og en del af din livsstil. Varier i din træning, så det ikke bliver kedeligt.
Få en trænings-ven
Hvis du træner sammen med nogen, kan I motivere hinanden. Den er nemmere at komme ud af døren, når nogen står og venter.