Halsbetændelse (Tonsillitis) Artikel

Halsbetændelse er en bakterie- eller virusinfektion bagerst i svælget, hvor man ofte oplever influenzalignende symptomer. Bakterieinfektioner kræver behandling. Det gør virussen ikke, men den smitter meget nemt.

Definition og årsager til halsbetændelse

Halsbetændelse er en betegnelse, som bruges for en infektion i mandlerne (tonsillerne) og slimhinderne, som ligger bagest i svælget. Det er en almindelig sygdom, som hyppigst forårsages af forskellige virusinfektioner, og sjældnere af bakterieinfektioner (oftest streptokokker ). Halsbetændelse rammer oftest børn og unge - se halsbetændelse hos børn - men også voksne mennesker får hyppigt sygdommen.

Halsbetændelse ses typisk i de koldere måneder, og der kan af og til ses mindre epidemier af virusbetinget halsbetændelse.

Halsbetændelse kan også opstå som følge af visse andre sygdomme f.eks. skarlagensfeber og mononukleose.

Symptomer på halsbetændelse

Ved en begyndende halsbetændelse vil man ofte have influenza-lignende symptomer, men i nogle tilfælde vil symptomerne være ganske få. De almindelige symptomer er:

  • Synkesmerter
  • Feber
  • Hævede, røde og ømme mandler evt. med hvide belægninger
  • Smerter som kan stråle ud til ørene
  • Hævede lymfeknuder på halsen
  • Ofte er der fravær af hoste

Forholdsregler og diagnose

Mange virusinfektioner, som kan give ondt i halsen, vil som regel gå over af sig selv. Har man kraftige, vedvarende smerter i halsen og feber, bør man søge læge for at få afklaret, om det kan være halsbetændelse.

Lægen kan ved en klinisk undersøgelse, en blodprøve og en podning fra halsen vurdere, om man skal have antibiotika-behandling. Podningen sker ved, at lægen med en vatpind berører slimhinden i halsen, og efterfølgende undersøges denne for bakterier. Der findes i dag en hurtig test (strep-A test), som med rimelig sikkerhed kan afsløre evt. bakterier i løbet af få minutter.

Strep A-testen bliver kun udført af lægen, hvis patienten opfylder 3-4 af Centor kriterierne:

  • Feber over 38,5 grader
  • Belægninger på mandlerne
  • Fravær af hoste
  • Ømme lymfeknuder omkring kæben

Behandling af halsbetændelse

Halsbetændelse vil i mange tilfælde gå over af sig selv efter ca. en uge og kræver ikke behandling, hvis der er tale om en virusbetinget infektion. Hvis der er tale om halsbetændelse med streptokokker, behandles denne som regel med antibiotika i 10 dage, normalt med penicillin.

Halsbetændelse er meget smertefuld, og hos visse patienter yderst smertefuld, specielt ved synkebevægelser. Der er flere håndkøbsprodukter i handlen, som mange finder lindrer de meget stærke smerter ved halsbetændelse.

Forløb og komplikationer

Halsbetændelse forløber som regel uden komplikationer og vil gå over efter ca. 1 uge. I nogle tilfælde af halsbetændelse med streptokokbakterier kan sygdommen dog medføre mellemørebetændelse eller bihulebetændelse

I svære tilfælde kan bakterierne danne bylder i halsen, som kræver en mindre operation. Uden behandling for bylderne kan der i værste tilfælde opstå blodforgiftning.

Sjældent kan der opstå nyrebetændelse (glomerulonefritis) eller gigtfeber 1-2 uger efter en streptokokinfektionen . De to sidstnævnte tilfælde er ikke hyppige og skyldes immunforsvarets reaktion på halsbetændelsen.

Fjernelse af mandlerne

Hvis man gentagene gange får behandlingskrævende halsbetændelser kan fjernelse af mandlerne (tonsillektomi) komme på tale. Indikationerne er 3 behandlingskrævende halsbetændelser per år i 2 på hinanden følgende år, eller 5-6 behandlingskrævende halsbetændelser på ét år. Operationen vil ofte foregå på en øre-næse-hals afdeling. Der er dog risici ved at få fjernet mandlerne (blødning, infektion mm.), så indikationerne skal opfyldes. Der kan også være andre årsager/indikationer for at fjerne mandlerne:

  • Ekstrem og generende dårlig ånde pga. prop dannelse i mandlerne
  • Cancer i mandlerne
  • ”For store mandler” som medfører besværet fødeindtag eller snorken/søvnapnø
  • Nyrepåvirkning efter halsbetændelse
  • Gentagen absces dannelse omkring mandlerne

Efter operation skal man være særligt opmærksom på kraftige blødninger i op til 14 dage.

Artiklen er oprindeligt forfattet af Læge Jakob Friis Schmidt og udgivet på Sundhedsguiden.dk den 28/9 - 2006. Opdateret af B.Sc. Med. Thomas Piper Baastrup den 21/07 - 2015. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.