Sandheden om vægttab Artikel

Der findes en grundlæggende og uomtvistelig sandhed om overvægt og vægttab: Hvis man indtager mere energi end man forbrænder, tager man på. Vil man tabe sig, må man derfor spise mindre end man forbrænder.

Det gælder altså om at finde en måde, hvor man kan holde styr på hvor meget man spiser, og samtidig øge sit energiforbrug. Meget enkelt og meget svært.

Læs også: Spis mindre end du forbrænder

Fedt indeholder mere end dobbelt så meget energi pr. gram, i forhold til kulhydrater og protein, og overskuddet lagres let som fedt på kroppen. Vi ved fra mange studier, at mad med begrænset fedtindhold og mange kulhydrater i form af bla. grove grøntsager giver vægttab. Derimod er alternativet med højere fedtindhold ikke testet under længere tid.

Læs også: 10 tips til at gå ned i vægt nu

I visse kure og diæter mener man, at produkter med lavt fedtindhold direkte er årsag til overvægt. Det er ikke rigtig, men et lavt fedtindhold betyder ikke automatisk et lavt kalorieindhold. Fedtfattige produkter kan sagtens have et højt energiindhold, da det kan indeholde store mængder sukker.

Læs også: Nøglehullet - et mærke på sunde madvarer

Fedt er et livsnødvendigt næringsstof. Der findes mættet og umættet fedt. Det er det umættede fedt (vegetabilsk fedt), der er det gavnlige fedt.

Læs også: Det kan gøre dit barn tykt

Kulhydrater er en samlet betegnelse for stivelse, kostfibre og sukkerarter. Vi finder dem i bla. frugt, grønt, brød, kartofler, ris og pasta. Ifølge De Nordiske Nærringsstofsanbefalinger, bør 55 - 60% af din energi komme fra kulhydrater Du bør vælge fuldkornsprodukter.

Kulhydrater i form af sukker i flydende form. f.eks. i sodavand og saft, giver ikke samme mæthed som kulhydrater i fast form, f.eks. brød, pasta og kartofler. I et nylig publiceret studie tog overvægtige kvinder, som fik ekstra sukker i en periode på 3 måneder, et par kilo på i denne periode. Sukkeret blev givet som sodavand.

Protein er kroppens byggesten. Alle celler i kroppen er dannet af proteiner. Proteiner findes bla. i kød, fisk, æg, mælkeprodukter og bælgfrugter. Proteiner er vigtige, når man taber sig og dyrker motion. Spiser man en normal kost, behøver man ikke være bekymret for, om man får nok protein.

En kost uden kulhydrater, som f.eks Atkins vil blive alt for ensidig. Det vil være umuligt at dække behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Det er ikke tilrådeligt at udelukke kulhydrater helt fra sin kost, da hjernen har behov for blodsukker for at kunne fungere.

Når vi har spist, nedbrydes maden i mange små dele som optages i blodbanerne. Når kulhydrater nedbrydes, stiger blodsukkeret i nogle timer.
GI beskriver hvordan blodsukkeret påvirkes af en bestemt madvare. Jo højere GI jo hurtigere øges blodsukkeret. Der er mange faktorer som påvirker GI. Først og fremmest madens struktur, som afgører hvordan blodsukkerkurven ser ud efter et måltid. Hvis brød indeholder mange hele korn (f.eks. som i rugbrød) tager det længere tid for kroppen at nedbryde og optage, end hvis det er et hvidt brød. Et højt fiberindhold betyder dog ikke automatisk et lavt GI.

Mange produkter med et lavt GI har et højt fedtindhold. At spise mad med et lavt GI, er altså ikke en garanti for at få vægttab

Forsøg på rotter peger på at man kan blive afhængig af sukker ligesom alkohol og stoffer, men resultaterne kan ikke nødvendigvis overføres direkte på mennesker.

Hvis du fordeler dine måltider jævnt henover dagen undgår du store udsving i blodsukkeret, der kan give lyst til mad eller søde sager. Dette man populært kalder "at gå sukkerkold". Hjernen har behov for kulhydrater for at fungere. Hvis man udelukker kulhydrater fra sin kost, nedbrydes musklerne for at give hjernen den energi den har behov for.

Sukker er kulhydrat. Spiser du slik eller lign. vil du opleve at kroppen hurtig bliver frisk, da blodsukkeret stiger med det samme. Det falder dog hurtigt igen, hvorefter du behøver mere sukker for at få ny energi. Du undgår at komme i den situation ved at spise ca. hver 2.-3. time, så blodsukkeret holder et stabilt leje og ikke falder drastisk.

Påstanden bag denne diæt er, at immunforsvaret reagerer forskelligt på forskellige fødevarer alt efter hvilken blodtype man har. Følger man ikke den diæt, der passer til ens blodtype, bliver man syg. Dette er taget ud af luften, og der findes ingen videnskabelig belæg for denne påstand

Følger man en kur, vil man som oftest tabe sig. De fleste kure giver et meget lavt energiindtag, som vil give et vægttab. Svagheden ved slankekure er, at de som regel bygger på en madplan, som gælder i en begrænset periode. Slankekure som giver rigtig store og hurtige vægttab, skyldes som oftest, at kulhydrater (i form af glykogen) og vand forsvinder fra lagre i muskler og lever. Når man begynder at spise normalt, vil man tage de tabte kilo på igen i løbet af kort tid.

Ønsker du at tabe dig, opnår du det bedste resultat ved at finde en metode, som passer til dig og din livsstil, og som gør, at du ikke skal vende op og ned på dit liv. Det bør være en metode, som du kan tilpasse og justere efter dine behov og din måde at leve på. Der skal være plads til den mad du holder af, og som derfor også fungerer på længere sigt. At spise sundt og røre sig mere er en forudsætning for et langvarigt resultat.