Hvad er forhøjet blodtryk?
Højt blodtryk, også kaldet hypertoni eller hypertensio arterialis, er defineret ved et systolisk tryk over 140 mmHg, og/eller diastolisk tryk over 90 mmHg.
Årsagen til forhøjet blodtryk kan blandt andet være:
- Tobaksrygning
- Fedme
- Alkoholforbrug på over 2 genstande dagligt
- Højt saltindtag - Herunder også for stort indtag af lakrids
- Forhøjet kolesteroltal
- Forhøjet blodtryk i familien eller øget familiær tendens til hjerneblødning, blodprop i hjertet eller hjertesvigt
- Stress
- Manglende motion
- Mandligt køn. Mænd rammes tidligere end kvinder
- Medikamenter, som f.eks. binyrebarkhormon eller p-piller
Åreforkalkning giver forhøjet blodtryk, og de fleste af de ovenstående faktorer virker samtidigt åreforkalkende. Se også Forebyggelse af åreforkalkning.
Forekomst af højt blodtryk
Cirka 20-25% af den danske befolkning har behandlingskrævende hypertension. For individer under 30 år ses hypertension kun hos 1%, men op mod 50% af alle 60-årige har hypertension. De fleste dog i mild eller moderat grad. Højt blodtryk betegnes i Vesten som en folkesygdom.
Man inddeler forhøjet blodtryk i 2 overordnede grupper:
- Essentiel hypertension. Man kender ikke den præcise årsag, men ovenstående faktorer spiller ind i større eller mindre grad og 95% med forhøjet blodtryk har denne type
- Sekundær hypertension. Hos ca. 5 % af tilfældene kan årsagen til det høje blodtryk påvises og skyldes sygdom i et andet organ i kroppen. Oftest sygdom i nyrer eller binyrer. Hypertension kan også vise sig ved graviditet, og det er her meget vigtigt at få startet behandling, så det ufødte barn ikke skades
Hvis tilstanden er langsomt fremskridende, og kan holdes i ave med blodtrykssænkende medicin, taler man om benign (godartet) hypertension. Hvis sygdommen udvikler sig hurtigt, kaldes det malign (ondartet) hypertension.
Malign hypertension er en meget alvorlig tilstand, der ubehandlet kan føre til nyresvigt, hjertesvigt og/eller slagtilfælde. Højt blodtryk er i Vesten en folkesygdom, og man regner med, at ca. 200.000 danskere lider af det. De fleste dog i mild eller moderat grad.
Symptomer på højt blodtryk
Forhøjet blodtryk giver sjældent nogen symptomer, og de fleste får konstateret hypertoni ved et rutine-blodtrykstjek hos lægen. Meget højt blodtryk (diastolisk tryk over 120) kan vise sig ved:
De første symptomer på hypertension kan desuden vise sig ved slagtilfælde, hjertesygdom eller nyresvigt. Det kan derfor være en god ide, at regelmæssigt måle dit eget blodtryk og kontakte sin læge hvis man har en mistanke om forhøjet blodtryk.
Forholdsregler og diagnose ved forhøjet blodtryk
Et blodtryksapparat består af en manchet, der sættes om patientens overarm, en lille ballon, der kan blæse luft i manchetten, og en trykmåler, der måler det tryk, der dannes ved luftindblæsning i manchetten. Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (mmHg). Den vigtigste forholdsregel er at undgå så mange af de ovenstående udløsende faktorer som muligt. En livsstilsændring med rygestop, sund saltfattig kost, rigelig motion, vægttab, og moderate alkoholvaner vil i de fleste tilfælde sænke blodtrykket.
Det anbefales jævnligt at få kontrolleret sit blodtryk hos lægen. Især hvis man er i risikogruppen (usund livsstil, har sygdommen i familien, har sukkersyge eller tager p-piller). Det er ikke for tidligt at få tjekket sit blodtryk i 30-40 års alderen, og jo hurtigere problemet opdages, jo bedre er udsigterne.
Diagnosen stilles som ovenfor beskrevet med en måling af blodtrykket. Når det systoliske blodtryk er over 140 mmHg, det diastoliske blodtryk er over 90 mmHg eller en kombination heraf, har man per definition forhøjet blodtryk. Derudover gradinddeles det høje blodtryk; mild hypertension (140-159/90-99 mmHg), moderat hypertension (160-179/100-110 mmHg), svær hypertension (>180/>110) eller isoleret systolisk hypertension (kun den høje værdi).
Måling af blodtryk
Lægen blæser manchetten om patientens overarm op ved hjælp af en lille ballon. Dette afklemmer blodets strøm gennem armens blodåre. Langsomt lukker lægen luften ud af manchetten igen, og når blodet igen kan strømme, høres en dunken i stetoskopet (det systoliske tryk), og der aflæses på trykmåleren.
Når denne lyd igen forsvinder, efter mere luft er lukket ud, aflæses det diastoliske tryk. Findes et forhøjet tryk, kan lægen udføre en såkaldt oftalmoskopi. Lægen kigger ind i øjet, og kan se på de små blodkar på nethinden. Øjet er det eneste sted, hvor lægen kan kigge direkte på blodårerne, og hvis der er skadeligt forhøjet blodtryk, kan man se forandringer af disse kar i øjet.
På et elektrokardiogram (EKG) eller ved ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertet) kan lægen se, om hjertet bliver belastet og evt. lider overlast af det høje blodtryk.
Det er også muligt at måle sit eget blodtryk ved hjælp af en blodtryksmåler. Hvis man har en mistanke om forhøjet blodtryk bør man dog altid kontakte sin læge.
Behandling af forhøjet blodtryk
Lægen laver en risikovurdering af patienten, inden behandling startes; hvad er blodtrykket (gentagne målinger over måneder), hjemmeblodtryksmåling, alder, køn, fysiske form, diabetes, sygdomme der kan komplicere forløbet osv. I de fleste tilfælde af mild hypertension kan livstilændringer over 6-12 måneder være behandling nok. Hvis der er behov derfor, startes en antihypertensiv behandling.
Der findes mange forskellige blodtrykssænkende præparat-grupper på markedet. De "angriber" det forhøjede blodtryk på forskellige steder i kroppen.
Det er derfor muligt at kombinere flere forskellige slags medicin, og få en endnu mere effektiv blodtrykssænkende behandling.
- Beta-blokkere: Virker ved at hæmme adrenalins virkning på hjertet. Hjertet slår mindre kraftigt og knap så hurtigt. Det aflaster hjertet, og blodtrykket sænkes
- Vanddrivende midler (diuretika): Ved at fjerne salt og væske fra kroppen kan man til en vis grad nedsætte blodtrykket
- Calcium-antagonister: Gør, at hjertet slår mere effektivt og belastes mindre. Kan samtidigt have udvidende effekt på karrene, så trykket falder
- ACE-hæmmere: Blokerer effekten af et hormon der gør at blodkarrene trækker sig sammen. Resultatet er udvidede blodkar og faldende blodtryk
- Angiotensin II receptor antagonister: Hæmmer effekten af et andet hormon, der får karrene til at trække sig sammen
- Alfa-blokkere: Blokerer adrenalins virkning i de små pulsårer. Disse udvider sig og trykket falder
Nogle typer af medicinsk behandling, findes som kombinations præparater (flere stoffer i den samme tablet)
Normalt vil lægen starte en behandling med ét eller to af ovenstående midler, og evt. lægge et ekstra til ad gangen, hvis effekten udebliver. Livstilsændringer, er dog meget vigtige for at få mest muligt ud af behandlingen.
Behandlingsmålet er generelt til et blodtryk under 140/90. Hvis man har diabetes, er kronisk nyresyg, er kronisk hjertesyg, eller for nyligt har haft et slagtilfælde, er målet dog et lavere blodtryk på under 130/80 mmHg. Det er vigtigt at blodtrykket følges nøje, når behandlingen startes. En af komplikationerne til behandlingen er for lavt blodtryk, så det er vigtigt at finde en balance.
Forløb og komplikationer
Tidligere var man noget mere afventende med behandling, da man ikke kendte til farerne ved forhøjet blodtryk i samme grad.
I dag er man dog blevet klar over den øgede risiko for at få en alvorlig sygdom, der er forbundet med selv moderat forhøjet blodtryk.
Behandling startes derfor meget tidligere i dag, og det er i langt de fleste tilfælde muligt ved hjælp af medicin at holde blodtrykket på et acceptabelt niveau. Ved velbehandlet hypertension er den gennemsnitlige levealder næsten på højde med resten af befolkningens. En vigtig forudsætning er dog stadig visse livsstilændring.
Ubehandlet er risikoen for at udvikle slagtilfælde, hjertesvigt, blodprop i hjertet, nyresvigt og blindhed stor.
Artiklen er oprindeligt forfattet af Læge Anders Kehlet Nørskov og udgivet på Sundhedsguiden.dk den 04/09 - 2009. Opdateret af ovennævnte lægefaglige skribent den 8/12 - 2014. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.