Du kan forebygge hjerte-kar-sygdomme eller en blodprop ved at ændre din livsstil. Hvis du f.eks. allerede har forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol i blodet, kan en sundere levevis bremse udviklingen, så din risiko for at blive alvorligt syg mindskes.
Viden om hjerte-kar-sygdomme
Hjerte-kar-sygdom kaldes også "Iskæmisk hjertesygdom" og dækker over sygdomme, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod.
Forsnævringerne kan blandt andet føre til smerter fra hjertet (angina pectoris), blodprop i hjertet og dermed i værste fald pludselig død.
Indsnævringen sker, fordi der aflejres fedt i blodårernes væg, og herved får blodet sværere ved at løbe gennem årene. Fedtet bliver til kalk efter ca. 20-30 år - heraf navnet åreforkalkning - og det gør blodårerne stive og sprøde.
Hjertet har brug for ilt for at kunne pumpe. Denne ilt får hjertet fra blodet i kranspulsårerne. Når blodkarrene indsnævres pga. forkalkning, får hjertet for lidt ilt, og det kan blandt andet give trykkende smerter i brystet særligt i forbindelse med anstrengelse.
Hvis en blodåre er indsnævret på grund af forkalkning, øges risikoen også for, at der dannes en blodprop.
Hvis dette sker, vil det betyde, at en del af hjertet pludselig ikke får blod nok, og efter et stykke tid vil der kommer varige skader på noget af hjertets muskulatur. Denne skade kan mindskes, hvis der ydes hurtig hjælp og blodforsyningen genoprettes.
Ødelagt hjertemuskulatur svækker hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kroppen, og i værste fald kan det føre til hjertestop.
Symptomer på hjerte-kar-sygdom
Det mest almindelige symptomer på en hjerte-kar-sygdom er bl.a.:
- Trykkende/strammende/knugende smerter midt i brystet, evt. strålende ud i armene, kæbe, ryg og mave.
- Åndenød.
- Træthed.
- Besvimelse.
Smerterne opstår oftest i forbindelse med fysisk anstrengelse, ophidselse eller koldt, fugtigt vejr. Denne form for smerter i brystet kaldes angina pectoris. I svære tilfælde af åreforkalkning kan der også være smerter i hvile.
En blodprop i hjertet vil give pludselig opståede kraftige brystsmerter og samtidig vil der oftest være åndenød. Man kan også få kvalme og kaste op.
Store blodpropper kan medføre bevidstløshed, hjerterytmeforstyrrelser eller i værste fald hjertestop.
Risikogrupper - Hvem får hjerte-kar-sygdomme?
Risikoen for at få hjerte-kar-sygdom bestemmes dels af ting, man selv kan gøre noget ved og ting, man ikke selv kan gøre noget ved.
De ting, man ikke selv kan gøre noget ved, er: arvelig tilbøjelighed, hankøn og høj alder.
Af de ting, du selv kan gøre noget ved, er der især tre forhold, der øger risikoen for en hjerte-kar-sygdom:
- Rygning: Hvis du er ryger, udvikler du åreforkalkning dobbelt så hurtigt som ikke-rygere.
- Motion: Hvis du er fysisk inaktiv, øges risikoen for at du udvikler hjerte-kar-sygdom.
- Kost: Hvis du er overvægtig eller spiser meget usundt, øges din risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Undersøgelser viser, at der ofte er sammenfald mellem at være overvægtig og forhøjet kolesteroltal eller forhøjet blodtryk. Den laveste dødelighed af hjerte-kar-sygdom findes modsat hos dem, der er normalvægtige gennem hele livet.
Tilstande, der også øger risikoen for hjerte-kar-sydom, er type-2-sukkersyge, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterolmængde i blodet.
Disse kan alle bedres med ovennævnte livsstilsændringer, men hvis livsstilsændringer ikke er tilstrækkelige, er det vigtigt at få medicinsk behandling via din læge, fordi behandling vil mindske risikoen for, at man udvikler hjerte-kar-sygdom.
Livsstilsændring
Hvis du gerne vil leve et sundt liv og forebygge sygdomme, er den måde, du lever på i hverdagen, af afgørende betydning.
Hvis du på nuværende tidspunkt enten ryger, spiser for fedt og for sødt eller ikke på nogen måde er fysisk aktiv, vil det være en rigtig god idé at stoppe op og tænke over, hvad du selv kan gøre for at få et sundere liv.
Giv dig selv god tid
Når man står overfor at skulle ændre sin livsstil, er det vigtigt, at man er "fair" overfor sig selv, og ikke tager det som et nederlag, hvis noget kikser - et rygestop, en kostomlægning eller at komme i gang med at dyrke motion. Tænk i stedet positivt og begynd på en frisk, når du er klar igen.
Mange mennesker har brug for flere forsøg over et stykke tid, før både krop og psyke er vænnet til den nye livsstil. Samtidig er det dog vigtigt, at komme i gang med en ny og sundere livsstil, hvis du tilhører en af risikogrupperne for at få en hjerte-kar-sygdom - så begynd allerede i dag i stedet for at vente til i morgen!
Du kan gå til din læge og få en henvisning til enten et rygestopkursus, en kostvejleder eller et motionscenter.
Læs om forskellige måder at forebygge hjerte-kar-sygdomme på:
- Forebyg hjerte-kar-sygdomme med rygestop
- Forebyg hjerte-kar-sygdomme med motion
- Forebyg hjerte-kar-sygdomme via kosten
På Sundhedsguiden kan du få flere gode råd til både at holde op med at ryge, at spise sundere eller at komme i gang med at dyrke motion - klik på Rygning & Rygestop, Kost & Ernæring og Motion.
Eller gå til din læge og få en henvisning til enten et rygestopkursus, en kostvejleder eller et motionscenter.