Definition og årsager
Mavesår er en relativ almindelig lidelse og er lokaliseret til mavesækken eller hyppigere til den øverste del af tolvfingertarmen. Oftest findes kun ét sår. Det er rundt eller ovalt, er velafgrænset og er oftest en halv til halvanden cm stort. Det ses som en defekt i slimhinden. Erosioner (se mavekatar ) er mere overfladiske.
Der forekommer ca. 8500 nye tilfælde af mavesår pr. år i Danmark. Sår i tolvfingertarmen (duodenalsår) er tre gange hyppigere end sår i mavesækken (ventrikelsår). Mavesår ses dobbelt så ofte hos mænd som hos kvinder, og den gennemsnitlige debutalder er 55 år. Man regner med, at 10% af en befolkning i den vestlige verden på et tidspunkt i deres liv vil have haft mavesår.
Der forekommer ca. 8500 nye tilfælde af mavesår pr. år i Danmark. Sår i tolvfingertarmen (duodenalsår) er tre gange hyppigere end sår i mavesækken (ventrikelsår). Mavesår ses dobbelt så ofte hos mænd som hos kvinder, og den gennemsnitlige debutalder er 55 år. Man regner med, at 10% af en befolkning i den vestlige verden på et tidspunkt i deres liv vil have haft mavesår.
Vigtigste årsager til mavesår
Den præcise mekanisme, hvorved såret dannes, er stadig kontroversiel, men der findes en række faktorer, som øger risikoen. Uanset de øvrige omstændigheder kræver dannelsen af et sår tilstedeværelse af syre. De vigtigste årsager er infektion med bakterien Helicobactor pylori og indtagelse af visse lægemidler, acetylsalicylsyre (smertestillende) og NSAID-præparater (gigtpræparater).
- Den hyppigste årsag til mavesår er bakterien Helicobactor pylori, der kan overleve i det sure miljø i mavesækken. I Danmark er omkring 10-20% af 30-årige og 50-60% af 60-årige inficeret med bakterien. De fleste (op mod 95%) med duodenalsår og op mod 75% med ventrikelsår er inficeret med bakterien. Derimod er det kun 15-20% med bakterien, der udvikler ulcussygdom.
- Den næsthyppigste årsag til mavesår er indtagelse af acetylsalicylsyre og NSAID-præparater. Disse stoffer svækker slimhinden i mavesækken og giver en 4-5 gange øget risiko for ventrikelsår (og muligvis også duodenalsår).
- Tobaksrygning fordobler risikoen for mavesår.
- Hvis en nær slægtning har mavesår, har man ca. tre gange højere risiko for mavesår (særligt hvis man er mand).
- Alkohol øger muligvis risikoen.
- Det er en almindeligt udbredt opfattelse i befolkningen, at kaffe og stress øger risikoen for mavesår, men studier har vist, at dette IKKE er tilfældet. Men stress og kaffe hænger muligvis sammen med andre problemer i den øvre maveregion.
Symptomer på mavesår
Mavesår kan give mange forskellige symptomer, og symptomerne er afhængige af lokalisationen af såret. Undertiden er mavesår symptomløse, og i andre tilfælde viser mavesår sig først ved alvorlige komplikationer (se disse). Smerterne ved ventrikelsår er mere ukarakteristiske end ved duodenalsår. De hyppigste symptomer er:
Duodenalsår
- Smerter i øvre maveregion. Hyppigst er der tale om sultsmerter med lindring ved indtagelse af føde. I nogle tilfælde stråler smerterne ud til ryggen. Der kan også være tale om en sviende eller brændende fornemmelse i øvre maveregion.
- Halsbrand og sure opstød.
- Opkastninger (kan skyldes forsnævring nederst i maven og dermed helt eller delvist blokering for passage af føde (se pylorusstenose)).
Ventrikelsår
- Smerter i øvre maveregion.
- Kvalme og opkastninger.
- Nedsat appetit.
Forholdsregler og diagnose ved mavesår
Mistænker man mavesår skal man søge læge, da diagnosen stilles let, og behandlingen i de fleste tilfælde er effektiv og kort.
Diagnosen stilles ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi) kombineret med udtagning af minimum fem vævsprøver (biopsier) for at udelukke, at såret skyldes cancer .
Helicobactor pylori kan opdages let, da bakterien vha. et enzym, urease, spalter urinstof til ammoniak og hydrogenkarbonat. Man anvender en såkaldt "breath-test", hvor man efter indtag af en lille mængde radioaktivt urinstof kan måle nedbrydningsprodukterne i udåndingsluften.
Diagnosen stilles ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi) kombineret med udtagning af minimum fem vævsprøver (biopsier) for at udelukke, at såret skyldes cancer .
Helicobactor pylori kan opdages let, da bakterien vha. et enzym, urease, spalter urinstof til ammoniak og hydrogenkarbonat. Man anvender en såkaldt "breath-test", hvor man efter indtag af en lille mængde radioaktivt urinstof kan måle nedbrydningsprodukterne i udåndingsluften.
Behandling af mavesår
Tidligere var mavesår en kronisk lidelse, der ofte endte med fjernelse af dele af eller hele mavesækken. Men efter opdagelsen af Helicobactor pylori har behandlingen ændret sig radikalt. Opdager man tilstedeværelse af bakterien, går behandlingen ud på at udrydde denne. De nuværende behandlinger er såkaldte kombinationsbehandlinger med tre eller flere stoffer. Oftest gives et stof, der enten nedsætter syreproduktionen eller beskytter slimhinden, samt to forskellige typer antibiotika for effektivt at udrydde bakterien. I mange tilfælde er en uges behandling tilstrækkelig, men undertiden er man nødt til at behandle over en længere periode.
Skyldes mavesåret indtagelse af acetylsalicylsyre eller NSAID-præparater, skal man ophøre med disse. Eventuelt kombineres med et syrereducerende eller slimhindebeskyttende middel. Findes der ingen mistanke om samtidig tilstedeværelse af Helicobactor pylori, fortsættes der med syrereducerende behandling i 2-8 uger.
Skyldes mavesåret indtagelse af acetylsalicylsyre eller NSAID-præparater, skal man ophøre med disse. Eventuelt kombineres med et syrereducerende eller slimhindebeskyttende middel. Findes der ingen mistanke om samtidig tilstedeværelse af Helicobactor pylori, fortsættes der med syrereducerende behandling i 2-8 uger.
Forløb og komplikationer
Tidligere fik over 80% efter endt behandling for mavesår et nyt mavesår indenfor et år. Efter indførelsen af behandlingen mod Helicobactor, får under 10% et nyt sår, og dette kan oftest også behandles effektivt.
Der kan være en del komplikationer forbundet med mavesår. Den hyppigste er blødning. Oftest er der blot tale om småblødninger, der enten ses ved blodige opkastninger eller sort særdeles ildelugtende afføring (pga. fordøjet blod). Men blødende mavesår skal tages alvorligt og kræver akut hospitalsindlæggelse, da det kan give shock og være livstruende. Længerevarende småblødninger kan give blodmangel .
Mavesåret kan trænge hele vejen gennem væggen (perforation) af mavesækken eller tolvfingertarmen og skabe hul mellem mave-tarm-kanal og bughule. Dette viser sig som pludseligt opståede stærke smerter og kan hurtigt udvikle sig til bughindebetændelse .
Hvis såret sidder nær overgangen mellem mavesæk og tolvfingertarm, kan det give anledning til en yderligere forsnævring af den i forvejen smalle overgang (se pylorusstenose ). Dette viser sig ved kvalme og opkastninger.
Helicobactor pylori er forbundet med øget risiko for cancer i mavesækken .
Der kan være en del komplikationer forbundet med mavesår. Den hyppigste er blødning. Oftest er der blot tale om småblødninger, der enten ses ved blodige opkastninger eller sort særdeles ildelugtende afføring (pga. fordøjet blod). Men blødende mavesår skal tages alvorligt og kræver akut hospitalsindlæggelse, da det kan give shock og være livstruende. Længerevarende småblødninger kan give blodmangel .
Mavesåret kan trænge hele vejen gennem væggen (perforation) af mavesækken eller tolvfingertarmen og skabe hul mellem mave-tarm-kanal og bughule. Dette viser sig som pludseligt opståede stærke smerter og kan hurtigt udvikle sig til bughindebetændelse .
Hvis såret sidder nær overgangen mellem mavesæk og tolvfingertarm, kan det give anledning til en yderligere forsnævring af den i forvejen smalle overgang (se pylorusstenose ). Dette viser sig ved kvalme og opkastninger.
Helicobactor pylori er forbundet med øget risiko for cancer i mavesækken .
Forebyggelse af mavesår
Man kan selv gøre flere ting for at forebygge mavesår. Først og fremmest kan man undgå at tage acetylsalicylsyre (Magnyl, Aspirin m.fl.) og NSAID-præparater (Ipren, Ibuprofen m.fl.). Er man sat i behandling med et af disse og får symptomer, skal man snakke med sin læge. Ofte er det muligt at finde en anden type medicin med samme virkning og uden mavesår som bivirkning. Ryger man, skal man stoppe. Derudover kan man forsøge at spise mange små måltider, da føden neutraliserer mavesyren.