Definition og årsager til Stafylokokinfektion
Stafylokokker er bakterier. Der findes mange forskellige stafylokok-bakteriearter, men når man snakker om stafylokokinfektion, menes der ofte infektion med den gule stafylokok staphylococcus aureus. Denne bakterie er naturligt forekommende i næsehule og -svælg hos ca. 30% , dog uden at give symptomer. Bakterien kan smitte alle væv, og indgangsporten er ofte sår eller rifter i huden. Med blodet kan bakterien føres til andre organer som hjerte og lever.
Ved inhalation kan den give lungebetændelse, og ved synkning betændelse i mave-tarmkanalen. Bakterien producerer såkaldte toksiner (giftstoffer), som kan give mange gener f.eks. madforgiftning.
Læs også: Eksem (Inkl. Håndeksem og Skællende eksem)
Bakterien danner pus (betændelse) og formår at indkapsle sig selv, så der kan dannes bylder både på huden og inde i kroppen (abscesser). Kronisk sygdom som kræft, lever- eller nyresygdom giver øget risiko for infektion.
Symptomer på stafylokokinfektion
Symptomerne afhænger af, hvor i kroppen man er inficeret.
- Huden: Staphylococcus aureus er årsag til forskellige sygdomme, bl.a. Furunkler og karbunkler (betændelse omkring hårsæk), paronychion (neglerodsbetændelser), betændelse i sår inkl. operationssår. Bakterien kan forårsage impetigo (børnesår) og erysipelas (rosen), der dog ofte skyldes streptokokker. Hårsæksbetændelse opstår, når en hårsæk tilstoppes, og det ses f.eks. ved "skægpest". En alvorlig sygdom hos børn er Staphylococcal scalded skin syndrom (SSSS), hvor bakterien udskiller et toksin, der giver blærer, og får huden til at skalle af.
- Blodet: Stafylokokker i blodet er en alvorlig tilstand og kan i værste fald medføre blodforgiftning (sepsis). Bakterierne kan spredes til de fleste organer bl.a. hjertet, hvor en alvorlig tilstand er betændelse på det indre af hjertet og hjerteklapperne (endocarditis). Endocarditis kan være svær at opdage, og kan ende med en operation, hvor den syge hjerteklap skal erstattes, med en donorklap eller en kunstig klap.
- Øjet: Bakterien kan her give bindehindebetændelse og betændelse i øjenhulens bløddele.
- Knogler og led: Bakterien kan sprede sig direkte fra omkringliggende væv eller via blodet til knogler, hvilket kan give smerter, bevægelsesindskrænkninger og feber.
- Infektiøs arthritis: Betændelse i led kan skyldes bakteriel indvækst fra omgivelser, eller bakterier tilført med blodet. Oftest ses dog staphylococcus aureus-infektion efter lægen i anden anledning har stukket i ledet med en nål, og utilsigtet indført en lille mængde bakterie heri.
- Mave-tarm: En hyppig madforgiftning er indtag af stafylokok toksin (giftstof). Dette produceres af bakterien i store mængder i eksempelvis lune madretter. Toksinet er forholdsvis varmestabilt, og madforgiftning ses tit efter indtagelse af genvarmet mad, som ikke har været opvarmet tilstrækkeligt. Det giver kvalme og opkastninger, evt. diaré, men er overstået inden for 6-24 timer.
Stafylokokinfektion i tarmen er sjælden, men kan ses efter brug af antibiotika, hvor den normale tarmflora kan blive ødelagt af antibiotikakuren, og den resistente staphylococcus aureus blomstrer. Dette kan give smertefulde blodige diaréer. - Bryst og lunger: Ammende kvinder har tit stafylokokker i rifter omkring brystvorterne. Det kan udvikle sig til smertende bylder.
- Bakterien kan give lungebetændelse, ofte efterfølgende en influenza virus.
- Toksisk shock syndrom (TSS) er en tilstand, hvor bakterier i kroppen udskiller et toksin, der giver feber, diaré og hududslæt, der minder om solskoldning. Huden løsner sig og falder af. Behandles syndromet ikke kan det gribe over på lever og nyre og give svære blodtryksfald med alvorlige følger.
Syndromet kaldes også tamponsyge, da unge kvinder fik sygdommen efter tamponbrug. Information om bl.a. hyppigere tamponskift har gjort, at sygdommen ikke er nær så hyppig i dag som for 20 år siden.
Forholdsregler og diagnose
Undgå kontakt med inficerede sår. Hvis man har sår skal disse holdes rene, og man skal skifte forbinding jævnligt.
Læs også: Sådan behandler du sår
Diagnose stilles ved skrab fra sår, som dyrkes. En blodprøve kan vise, om der er stafylokokker i blodet.
Behandling af stafylokokinfektion
Stafylokokker i Danmark er næsten alle følsomme overfor antibiotika. Dog er der de sidste år blevet flere og flere bakteriestammer, der er blevet resistente overfor en eller flere antibiotika. - De såkaldte meticillinresistente Staphylococcus aureus - forkortet MRSA, som man hører om i medierne.
Ca. 90% af disse bakteriestammer er resistente overfor almindelig penicillin, men de fleste er dog stadig følsomme overfor penicilliner med bredspektret virkning som dicloxacillin. I udlandet, hvor brugen af antibiotika er meget større end i Danmark, ses store problemer med såkaldte multiresistente Staphylococcus aureus stammer, som er svære at behandle. Europæernes og danskernes store rejselyst har bragt og bringer konstant nye resistente stammer af stafylokok bakterier til landet, der vanskeliggør behandlingen med de gængse antibiotika.
Læs også: Forebyg sygdomme under rejsen
Derudover har de europæiske landbrugs enorme forbrug af antibiotika fremmet resistensudviklingen hos bakteriestammerne. Vi er i Danmark meget konservative med brugen af antibiotika, hvilket er godt for vores behandlingsmuligheder.
Ved de fleste hudinfektioner er det nok med grundig vask og hyppig skift af sengetøj og håndklæder.
Ved lettere infektioner kan et antibiotikum tages på pilleform, men hvis bakterierne er i blodet og/eller inde i kroppen er det nødvendigt med antibiotika i drop og evt. operativ fjernelse af infektionen.
Forløb og komplikationer
Afhænger af infektionens karakter. Kan være alt fra harmløs (furunkler, madforgiftning) til livstruende (sepsis, TSS, endocarditis).
Denne artikel er oprindeligt udgivet på Sundhedsguiden.dk den 14/8-2006 forfattet af Læge Anders Kehlet Nørskov. Opdateret den 14/08-2021 af ovennævnte lægefaglige skribent. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk